Antroposofisk Selskabs Vinterstævne fredag den 4. januar – lørdag 5. januar 2019
Evolution, involution og skabelse ud af intet
”Jeg beder Dem skelne nøje mellem de oplevelser, man har ud fra kendsgerningerne, og dem, man har ud fra relationer mellem kendsgerningerne. Livet kan virkelig inddeles i to dele, der uden grænse løber ind i hinanden; nemlig i oplevelser, der er strengt betinget gennem tidligere årsager, gennem karma, og oplevelser, der ikke er betinget af karma, men som noget nyt dukker op i
vort synsfelt.”
(Rudolf Steiner: Evolution, involution og skabelse ud af intet, Forlaget Jupiter, Odense 1986, side 11)
Vi taler ofte om, at tilværelsen ikke er tilfældig, at det i virkeligheden er karma, der styrer. Men her taler Steiner om, at vi har oplevelser, som er karmiske, de suger, næsten tvinger os ud fra kendsgerningerne, og så er der andre, som slet ikke er karma – de bliver kun muliggjort gennem udviklingen af helt nye evner ”ud af intet”, hvor vi i frihed kan vælge at opleve relationer
mellem kendsgerningerne – eller ikke.
Hvad betyder det? Hvad betyder det, at noget nyt dukker op? At det er frit? Hvad er forskellen på ”almindelige” relationer, kendsgerninger, og relationer mellem kendsgerningerne? I dette foredrag bliver det tydelig, at det er svært at forstå, hvad der er karma, hvis man ikke forstår, hvad der ikke er karma, noget der er afhængigt af frit valgte nye ståsteder, at se, hvad der kan
udvikle sig mellem kendsgerningerne, fx mellem andre mennesker (som egentlig ikke har med mig at gøre).
Jo mere vi udvikler disse nye evner ”ud af intet”, jo mere forynger vi os – og verden. Alt er ikke blot en gentagelse af fortiden, men noget nyt kan udvikles. Vi bliver mere og mere skabende medarbejdere i evolutionen. I fremtiden bygger vi vores egen legemlighed og kan hjælpe andre, der vil blive mennesker efter os.
På årets vinterstævne vil vi nærme os dette udviklingstema fra mange forskellige sider. Intentionen er også, at deltagerne skal have mulighed for denne gang at møde hele det danske selskabs bestyrelse, hvis nu karma tillader dette! Eller er det endelig noget andet end karma…
Hjertelig velkommen
For bestyrelsen, Daniel Håkanson
Fredag den 4. januar 2019
19.00-19.45 Evolution, involution og skabelse ud af intet Daniel Håkanson
19.45-20.30 Højnelse af tilværelsen. At føje nyt til. Ellen Thuesen
20.30-21.00 Samtale Alle
Lørdag 5. januar 2019
9.00-10.00 Mulighed for deltagelse i Menneskevielsens Handling
10.00-10.30 Kaffe med rundstykke
10.30-11.15 Fra skabning til skaber Niels Henrik Nielsen
11.15-12.00 Det gådefulde ”intet” Jakob Bønløkke
12.00-13.30 Frokost Anette Hauerberg
13.30-14.15 Eurytmi Elisabeth Halkier-Nielsen
14.15-15.00 Kan jeg udvide sjælen…? Noget om det forbindende Kirsten Larsen
15.00-15.30 Kaffe med kage Anette Hauerberg
15.30-16.15 At skabe virkelighed Troels Ussing
16.15-17.00 Samtale Alle
Stævnet henvender sig både til medlemmer og interesserede.
Sted: Kristensamfundet, Sankt Knudsvej 13, 1903 Frederiksberg C
Stævnegebyr 900 kr. Medlemmer af Antroposofisk Selskab 450 kr. Prisen er inkl. mad/kaffe/te.
Indbetales til Antroposofisk Selskabs konto i Merkur 8401 100 12 07. Mærk betalingen med ’Vinterstævne’ og navn på deltager. Skriv hvis du evt. er vegetar.
Bemærk seneste tilmeldingsdato er 15. december!
Nærmere oplysninger: tlf. 0046-707561737 (Daniel Håkanson) eller 8627 6060 (Selskabets sekretariat), Ibækvej 202, 7100 Vejle, mailadresse: asd@mail.tele.dk
Medvirkende:
Ellen Thuesen Pensioneret lærer fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Medlem af ASDs bestyrelse
Daniel Håkanson Formand for Stiftelsen Vindrosen. Medlem af ASDs bestyrelse
Troels Ussing Tidligere lærer på Steinerskolen i Vejle. Formand for Antroposofisk Selskab Danmark
Elisabet Halkier-Nielsen Med i ledelsen ved Rudolf Steiner-Børnehaveseminariet. Underviser i eurytmi
Niels Henrik Nielsen Lærer på Rudolf Steinerskolen i Skanderborg. Generalsekretær for Antroposofisk Selskab Danmark
Kirsten Larsen Skjoldhøj Landbrugfællesskab. Teolog. Håndarbejdsuddannet. Medlem af ASDs bestyrelse
Jakob Bønløkke Viceforstander på Tornsbjerggård. Sekretær i Helsepædagogisk sammenslutning.
Anette Hauerberg Kunstterapeut, leder ved børnehaven i Vordingborg, medstifter af og lærer på Kristofferskolen i Roskilde