DET STØRSTE KVANTESPRING PÅ JORDEN – DEN NYE VEJ TIL SELVREALISERING – KÆRLIGHEDENS FØDSEL PÅ JORD
v/ Jørgen Braren Lauritzen
Med Jesu Kristi død og opstandelse forbandt kærligheden sig med jorden. Gud blev menneske og indstiftede den nye vej til selvrealisering: den vertikale fodvaskningsvej. Med Jesu Kristi liv, død og opstandelse fandt en dramatisk offentliggørelse sted af de gamle, skjulte mysterieindvielser, Kristus åbner ‘templets dør’ til selvrealisering og guddommeliggørelse for menneskeheden.
I mit foredrag skildrer jeg golgatamysteriet samt den nye udviklingsvej, hvor vi kan søge himlen og samtidig forblive jorden tro. Der tages endvidere et opgør med den karikaturagtige, traditionelle, kirkelige fokusering på Jesu lidelse og menneskets syndsbevidsthed – kort sagt: det statiske, syndige menneske uden udviklingspotentiale.
Den nye tids kristendom viser hen til Golgatamysteriet som den nye vej til selvrealisering og Gud, til gudemennesket Jesu Kristi fødsel på jord samt hans sejr over al fremmedgørelse og dæmoni. Her er kristendom ikke juridisk frelse ved dommedag, men bevidsthedsudvikling og proces inspireret af gudemennesket Jesus Kristus.
Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl.19.30
Pris: 85.- / 65.-
Arr. nr. 2019-113
Foredragsholder: magister, forfatter, psykospirituel terapeut Jørgen Braren Lauritzen