Foredragsholder: Charlotte von Bülow.
Udfordringer og muligheder for Steinerskolerne i dag
Siden Rudolf Steinerskolernes fødsel i 1919 er Rudolf Steinerskole-bevægelsen blevet en af de største uafhængige skolebevægelser i verden med omkring 1150 skoler i 75 lande. Den globale succes er et meget håndgribeligt tegn på, at pædagogikken virker. Men mange, der er aktive i Rudolf Steinerskole-bevægelsen i dag, erkender, at bevægelsen har brug for at forny sig. Udover konkrete udfordringer er der også nogle steder en fornemmelse af, at pædagogikken kun bliver delvist forstået. Som case vil vi kigge på en skole, der er gået i gang med at skabe et oplæg til at gå ind i denne fornyelsesproces, og dette arbejde bygger på fem kerneprincipper, som er udviklet i samarbejde med Crossfield Instituttet. En af disse kerner er en bevidstgørelse og nyopdagelse af, hvorfor Waldorf pædagogikken kræver, at hvert individ i skolefællesskabet gør et indre arbejde.
Charlotte von Bülow er grundlæggeren af Crossfield Instituttet, en international organisation, som udover at udbyde højere uddannelser også har specialiseret sig i konsulentbistand til bl.a. antroposofiske institutioner. Crossfield instituttet har i samarbejde med SDU skabt et Steinerpædagogikum – en uddannelse, som nu er i fuld gang med at efteruddanne undervisere fra hele verden. www.crossfieldsinstitute.com
Dato og tid: Onsdag den 9. oktober, kl. 19.30
Arrangør: Rudolf Steiner-Skolen og Skoleforeningen i Odense