Indlæser Begivenheder

Selv i vores moderne verden lever Julebudskabet midt iblandt os. Er det udtryk
for, at det har en kraft, der overlever tiden – endda stråler kraftfuldt ind i
fremtiden?
Ansatte ved Rudolf Steiner-Skolen i Odense opfører de gamle julespil fra
Oberufer. Disse spils historie kan føres langt tilbage i tiden, og de er
formodentlig kommet til Oberufer i Ungarn med indvandrede folk vestfra. Her
har de så overlevet i afsidesliggende landsbyer, hvor Karl Julius Schröer,
professor i tysk litteratur, fandt dem for over 100 år siden.
Schröer var meget optaget af disse spil, og efter at have overværet dem i
Oberufer besluttede han sig til at skrive dem ned for derved at forhindre, at
de gik tabt.
I Kristi fødselsspillet og Hyrdespillet hører vi om Maria bebudelse, den lange
vandring til Betlehem, Jesusbarnets fødsel og derefter om hyrderne på
marken, der gennem en åbenbaring ønsker at se den nye konge.
Alle er hjertelig velkomne!
Sted: Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Salen.
Dato og tid: Tirsdag den 20. december 2021 kl. 19.00
Pris: Gratis adgang.
Arrangør: Rudolf Steiner-Skolen i Odense.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top