Den irsk keltiske kristendom og Pelagius
Onsdag 20.9. kl. 19:30
Jørgen Braren Lauritzen
Den kristendom, der først kom til Danmark, var den irsk keltiske. Først senere kom den romersk katolske. Druiderne var kelternes åndelige ledere, og gamle beretninger fortæller, at irske druider klarsynet skuede Kristi lidelse, død og genopstandelse i Palæstina. De vidste da, at Gud havde forbundet sig med jorden og menneskene. Druiderne dyrkede Kristus som deres åndelige sol, og det nye var, at Kristus var blevet menneske. Den irsk keltiske kristendom havde fokus på
Kristus som sejrherren over døden – den Kristus, vi kender fra Jellingestenen. Her er mennesket ikke en fortabt synder, men kan via samvittigheden, Kristus og den højere bevidsthed med tiden blive herre over det onde, ja kan lære at transformere ondskaben. Her er der fokus på menneskets højere potentialer, vores guddommeliggørelse.
Den største repræsentant for den irsk keltiske kristendom er Pelagius. I foredraget vil der, foruden en beskrivelse af den keltiske kristendom, også blive beskrevet Pelagius’ teologi og møde med Augustin, samt være en skildring af den katolske kristendom. Endelig perspektiveres der til nutidens spiritualitet samt den græsk ortodokse og romersk katolske kristendom.
Tilmelding: Ingen
Pris: Ikke medlemmer 100 kr. Medlemmer 80 kr.
Arr. Nr. 2023-519
Jørgen Braren Lauritzen. Magister, forfatter og psykospirituel terapeut.