Et foredrag af Lars Morell
Maleren Arild Rosenkrantz strandede i Danmark, da landet blev besat 9. april 1940, og boede derefter på Rosenholm til sin død i 1964.
I perioder har kunstlivet i Aarhus virket indelukket og provinsielt, men med Rosenkrantz’ ankomst fik det et strejf af noget større. I løbet af 1950’erne udstillede han gentagne gange i byens gallerier og i kunstbygningen. Han havde oplevet symbolismens fødsel i Paris i 1890’erne og blev et meget anderledes indslag i byens kunstliv.
Lars Morell, der har skrevet bogen ’200 års kunst i Aarhus’, fortæller om kunstlivet i Aarhus i 1950’erne og Arild Rosenkrantz’ betydning.
Tilmelding: Ingen
Onsdag 10.04. kl. 19:30
Pris: Ikke medlemmer 80 kr. / medlemmer 60 kr.
Arr. Nr. 2024-539
Lars Morell *1956, idehistoriker og forfatter. Ansat på Aarhus Arkitektskole og har skrevet en række bøger om arkitektur og billedkunst.