Studiekreds i september, tirsdage kl. 15.30-17.00
Vi vil tage udgangspunkt i Rudolf Steiners vers ”Helsebringende er kun” (citeret i ”Antroposofi” nr. 2 s. 27) og arbejde med det stillede spørgsmål, om det er muligt, at antroposofien kan blive en fredsskabende impuls.
Interesserede kan kontakte Peter Alsted Pedersen, tlf. 3967 1159 og 2330 9384
peter.alstedpedersen@gmail.com.
Arrangør: Perseusgruppen
Sted: Antroposofisk Kulturhus, Rathsacksvej 30, Frederiksberg
Tid: Første gang 3.september kl 15:30-17:00
Oplæg til studiekredsen ses her:
Fredskultur
Peter Alsted Pedersen
Udgangspunkt
”Antroposofi” nr. 2 bragte en beretning om ASDs vinterstævne, skrevet af Kirsten Skjerbæk (s. 27-28). Kirsten stiller et væsentligt spørgsmål: ”Hvordan er det muligt, at antroposofien nu og i fremtiden kan blive en fredsskabende impuls, hvis de mennesker, der praktiserer antroposofien og føler sig dybt forbundet med Rudolf Steiner, ikke kan slutte fred med hinanden?” Hun opfordrer til en udveksling i bladet, og den opfordring vil jeg gerne tage op.
Mit korte svar er: Det er ikke muligt at blive en fredsskabende impuls, hvis vi ”ikke kan slutte fred med hinanden.” Jeg selv er blevet konfronteret med konflikter i ASD allerede i skolealderen, og kunne ikke forstå, hvorfor de voksne ”ikke kunne enes” og sagde til min mor, at jeg aldrig ville være medlem af ASD. Men under et års ophold i Arlesheim og Dornach forandrede jeg mening. Senere har jeg selv oplevet en række konfliktsøgende mennesker og indset, at uenighed og kritik er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for udvikling. Opgaven er derfor ikke at undertrykke uenighed, men at udvikle en konstruktiv måde at omgås uenighed på – man kan slutte fred uden at blive enige.
Hvad kan vi gøre?
Rudolf Steiner har givet os nogle enkle regler, som kan være en stor hjælp. Men vigtigst er måske Rudolf Steiners vers
Helsebringende er det kun, hvis
I menneskesjælens spejl
Hele fællesskabet danner sig;
Og i fællesskabet lever
Den enkelte sjæls kraft .
Efter mit skøn har en efterlevelse af denne socialetikkens motto en effekt, som kan sammenlignes med ”Du skal elske din næste som dig selv” – som heller ikke bliver efterlevet. Også Kant har formuleret en morallov, som i sin mest simple formulering lyder: Vær mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig. Alle disse tekster er lidt abstrakte. Men Rudolf Steiner har også givet os mere konkrete forslag, hvis efterlevelse ville minimere risikoen for destruktive konflikter:
- Enhver har ret ud fra sit standpunkt
- det er vigtigt at lytte uselvisk til andre, d.v.s. uden at ytre mishag (eller bifald) (GA 10, forberedelsen)
- alle udsagn fra andre skal modtages fordomsfrit (5. biøvelse)
- Enhver sag skal ses fra flere sider (bl.a. i foredrag den 11.1.1912, GA 143)
Man kan faktisk vænne sig til at se uenighed som en hjælp til at se emnet fra en anden side! Den tilgang kan hævdes at kræve meget tid; men ofte vil man finde, at en konfrontation uden vilje til at lytte til den anden på længere sigt vil føre til nye, tidskrævende konflikter. Når det drejer sig om at nå frem til en fælles beslutning, for eksempel i et firma eller en forening – eller i familien, er det en frugtbar strategi at prøve at finde frem til det, man kan blive enige om, frem for at kritisere de synspunkter hos andre, man er uenig i. Jeg har i alt fald gode erfaringer med denne fremgangsmåde. Jeg har endda været vidne til årelange konflikter mellem produktion og lager/forsendelse – som først blev løst, da lederne i en konfliktmægling lærte at forstå og respektere modpartens berettigede interesser. Det kan anses for at være en anvendelse i praksis af socialetikkens motto.
Vi kan se lidt mere på forslag til at håndtere uenighed. Rudolf Steiner gør opmærksom på, at der for hvert eneste tema i livet findes både et for og et imod, og at det for alle fænomener er godt, hvis vi vænner os til ikke kun at tage hensyn til enten for eller imod, men til både for og imod. Også ved de handlinger, som vi efterfølgende foretager, er det godt at vise for sig selv, hvorfor vi under visse omstændigheder burde undlade at udføre handlingen, eller i det hele taget, også når det er bedst at udføre den, at gøre sig klart, at der også findes grunde, der taler imod. Der er for mig ingen tvivl om, at en systematisk træning gennem denne øvelse vil kunne bidrage til, at vi mennesker bedre vil kunne forstå og respektere hverandre. Jeg kan ligefrem nå frem til taknemlighed over, at en person, der modsiger mig, derigennem hjælper mig til at se sagen fra flere sider!
Hvordan kan vi øve os?
Hvad kan vi nu bruge det til i vores hverdag? Vi kan jo selvfølgelig ikke overkomme at afveje argumenter for og imod ved ethvert spørgsmål i livet – skal jeg f.eks. tage en blå eller en hvid skjorte på i dag? – uden at drukne i overvejelser; livet ville jo nærmest gå i stå. Men jeg kan foretage nogle overordnede overvejelser, f.eks. om økologiske kontra konventionelt dyrkede fødevarer og så anvende resultatet til hverdag. Derudover kunne jeg måske undlade at tage stilling til store spørgsmål som f.eks. medlemskab af EU, NATO og FN, før jeg har overvejet argumenterne grundigt; f.eks. skal jeg lytte til begge parter i en konflikt om f.eks. årsagerne til afsmeltningen fra gletsjerne. Måske bør jeg endda erkende, at jeg aldrig kan få det fulde overblik alene, og derfor bør undlade at tage stilling til store spørgsmål. For fuldstændigheds skyld skal det tilføjes, at der også kan siges meget både for og imod at overveje argumenterne både for og imod en sag! Selvfølgelig! Men jeg kan i alt fald ud fra min egen erfaring sige, at når det drejer sig om at nå frem til en fælles beslutning, f.eks. i et firma eller en forening, er det en frugtbar strategi at prøve at formulere det, der forbinder.
Men det er muligt, at vi alle skal øve os meget mere for at kunne blive en fredsskabende impuls. Det er næppe nok at følge ovennævnte regler; alle skal også give afkald på at ville gennemtrumfe deres egne, forudfattede meninger. Det kan i øvrigt også være tilfredsstillende at forsøge at forene modstridende interesser og synspunkter. Lad os gøre forsøget. I vores møderække i september 2024 kan vi, hvis der er stemning for det, prøve at øve os på nogle emner, vi sikkert er uenige om, men ikke så meget, at en samtale ikke er mulig:
Et altid aktuelt eksempel er trafikanternes opførsel – fodgængere føler sig trængt af cyklister og bilister, cyklister skælder ud på bilister, og bilister beklager sig over cyklisters ansvarsløse kørsel og fodgængeres uopmærksomhed. Særligt m.h.t. trafik skulle det være nemt at se sagen fra flere sider, nemlig dersom vi afprøver forskellige roller som trafikanter. Vi er jo i princippet alle fodgængere, men nogle kunne måske bruge apostlenes heste noget mere. Andre kunne begynde at cykle, og atter andre kunne prøve at køre bil i stærkt trafikerede gader. Mig har det i alt fald hjulpet til at se situationen fra bilistens side – og gjort mig mere forsigtig som fodgænger og cyklist. Spørgsmålet kunne lyde: Tager nogle typer af trafikanter for lidt hensyn til andre trafikanter?
Et andet aktuelt eksempel er spørgsmålet, om den globale opvarmning og afsmeltningen af gletsjere samt is ved polerne – objektive kendsgerninger – skyldes menneskets stigende udledning af kuldioxid eller naturlige variationer af klimaet, som altid har fundet sted – ligeledes objektive kendsgerninger!
2024-05-2 Peter
Handle nur nach derjenigen Maxime, durch die du zugleich wollen kannst, dass sie ein allgemeines Gesetz werde