Indlæser Begivenheder

Onsdag d. 21. oktober kl. 19:30

Annette Quinto Romani

Menneskets forbindelse til kunsten og ånden er under pres i det senmoderne samfund. Her vil vi forsøge at skildre, hvorfor kunsten er så vigtig i vores tid.

Først vil vi se, hvordan sociologen Georg Simmel (1858-1918) kan hjælpe os til at skabe en socio­lo­gisk diagnose af det moderne menneskes åndelige krise. Han taler med begrebet ”kulturens trage­die” om, hvordan den objektive kultur (det ydre) vokser eksponentielt, mens den subjektive kultur (det indre) ikke kan følge med, hvilket fører til en følelse af fremmedgørelse. Simmel beskriver også, hvordan kunsten enten kan fungere som en kon­trast til fremmedgørelsen eller forstærke den.

Dernæst vil vi se på hvordan Vasilij Kandinskys (1866-1944) og Hilma af Klint (1862 – 1944) som var samtidige, forsøgte at overvinde fremmedgø­rel­sen ved at skabe en ny form for kunst, der ud­trykker det indre, åndelige i en ellers mekaniseret verden.

Tilmelding: Ingen.
Tidspunkt: kl. 19:30.
Pris: Ikke medlemmer 80 kr. / medlemmer 60 kr.

Arr. Nr. 2026-612

Annette Quinto Romani. Lektor i sociologi på Aalborg Universitet (Cand. Oecon AU). Forsker i social ulighed i uddannelse og sundhed samt kunst sociologi. Uddannet eurytmist fra Järna i Sverige. Medlem af eurytmiensemblet Ildfuglen.

Wassily Kandinsky. Huse i München.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top