Antroposofien på Audonicon
Onsdag den 18. marts 2026 kl. 19.30
På Audonicon foregår der løbende et arbejde i Antroposofisk Selskabs regi.
Merkur-Gruppen mødes en gang om ugen, og der afholdes klassetimer i Den Frie Højskole for Åndsvidenskab en gang om måneden. Men hvad er det egentlig for et arbejde der foregår? Er aktiviteterne noget der måske kunne få en betydning i mit eget liv?
Denne aften vil mennesker fra Merkur-Gruppen og mennesker der deltager i arbejdet med de såkaldte klassetimer, fortælle om, hvad det er, de arbejder med.
”I Merkur-Gruppen, Skanderborg, og i antroposofiske grupper verden over i øvrigt, mødes vi for at pleje antroposofien gennem menneskelige relationer, tankefrihed og for at komme den fremtidige udvikling af videnskaben i møde.”
”Klassetimerne i Den Frie Højskole for Åndsvidenskab, beskriver skolingsvejen i det åndsvidenskabelige arbejde. En videnskab der beskæftiger sig med det åndelige, kan slet ikke tænkes uden virkelig selverkendelse og indre arbejde”.
Der vil være oplæg og mulighed for spørgsmål og samtale om disse to grundlæggende former for arbejde med antroposofien.
Entré: Gratis.
Alle er velkomne.
