Antroposofisk Selskabs Vinterstævne 10. – 11. januar 2025
Kristensamfundet, Sankt Knuds Vej 13, 1903 Frederiksberg C
Hvilken betydning har vores samarbejde med hierarkierne før fødslen?
Vores forhold til de døde var en del af tematikken ved det forrige vinterstævne. Vi vil denne gang tage udgangspunkt i tiden før fødslen.
Efter vores bearbejdelse af det sidste jordeliv forbereder vi vores kommende inkarnation. Dette er et arbejde, der varer i lang tid, hvor vi i rytmisk følge udvider os sådan, at vi udvidet til hele kosmos kan følge og inspireres af hierarkiernes virksomhed. Dette efterfølges af en sammentrækning i os selv, hvor vi er alene, isolerede fra omverdenen (svarende til rytmen vågenhed – søvn i jordelivet). Her ”plantes” i os kimen til kærligheden i udvidelsen med hierarkierne, og erindringsevnen – i sammentrækningens isolering – med dens mulige konsekvenser frihed og egoisme. (GA219, Das Verhältnis der Sternenwelt zum Menschen…,først og fremmest det 4. foredrag 15. december 1922 i Dornach),
Kan vi finde spor af denne polaritet kærlighed – erindring i vores eget liv? Vi vil særlig bearbejde dette i samtalegrupper om lørdagen. De to kim fra før fødslen kan kun videreudvikles af os i livet mellem fødsel og død. Disse erfaringer, ikke mindst af rummet, er ikke noget som hierarkierne kan gøre selv. Derfor har de brug for de erfaringer, vi kan formidle. Lige så afhængige vi er af den åndelige verden for vores udvikling, lige så afhængige er hierarkierne af vores erfaringer, når vi vender tilbage til den åndelige verden efter døden:
Det, vi gennemgår her på jorden, fordeles i kosmos, for at det kan blive næring i kosmos, for at kosmos kan blive ved med at bestå og for at kosmos kan få nye impulser til sine stjerners bevægelser og til deres beståen. (s. 21 i Rudolf Steiner: Menneskevæsen, menneskeskæbne og verdensudvikling, 1. og 2. foredrag i Kristiania/Oslo 16.5 – 21.5 1923, Jupiter forlag, GA 226 – kan købes på dansk på Audonicons Bogsalg. Findes også som lydbog).
Så kan vi se, at det, som bliver anlagt fra kosmos som kim før fødslen, har mulighed for at plejes og udvikles af os på jorden, for så at vende tilbage til kosmos som erfaringsindhold i en udvidelse, som er nødvendig for kosmos’ videre beståen.
Hjertelig velkommen!
Bestyrelsen
Fredag 10. januar
19.00 Velkomsthilsen
19.15 Menneskets og hierarkiernes gensidige afhængighed af hinanden i verdens udvikling. Indledning og samtale. Daniel Håkanson
20.15 Snedronningen af H.C. Andersen. Ellen Thuesen
Lørdag 11. januar
9.00 Mulighed for deltagelse i menneskevielsens handling
10.00 Kaffe med rundstykke
10.30 Kimen til kærlighed og erindringsevne i livet før fødslen. Indledning og oplæg til samtalen i grupper.
Niels Henrik Nielsen
11.30 Gruppesamtale 1
12.15 Frokost
13.30 Eurytmi – Elisabeth Halkier-Nielsen
14.15 Gruppesamtale 2
15.00 Kaffe med kage
15.30 Vores erfaringer er nødvendige for kosmos. Olaf Nybo
16.30 Afslutning: Olav Åsteson – Kirsten Larsen
Stævnet henvender sig både til medlemmer og interesserede.
Stævnegebyr 900 kr. Medlemmer af Antroposofisk Selskab 450 kr. Prisen er inkl. mad/kaffe/te.
Indbetales til Antroposofisk Selskabs konto i Merkur 8401 100 12 07. Mærk betalingen med ’Vinterstævne’ og navn på deltager. Skriv, hvis særlige behov mht. mad. Bemærk seneste tilmeldingsdato er 15. december! Nærmere oplysninger: tlf. 0046-707561737 (Daniel Håkanson) eller 8627 6060 (Selskabets sekretariat), Voldbyvej 38, 8464 Galten, mail:sekretariat@antroposofi.dk Medvirkende: Ellen Thuesen Pensioneret lærer fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Medlem af ASDs bestyrelse Daniel Håkanson Pensioneret formand for Stiftelsen Vindrosen. Medlem af ASDs bestyrelse Elisabet Halkier-Nielsen Med i ledelsen ved Rudolf Steiner-Børnehaveseminariet. Underviser i eurytmi Niels Henrik Nielsen Lærer på Rudolf Steinerskolen i Skanderborg. Landsrepræsentant og formand for ASD Kirsten Larsen, Skjoldhøjgaard. Medlem af ASDs bestyrelse Olaf Nybo, Lærer på Vidarskolen |
||