Indlæser Begivenheder

Kunst- og samtalesalon med Eurytmiensemblet Metamorfose

Lørdag den 11. dec. kl. 14.00 – 16.00
Entré: 60/80/100 kr. efter eget valg

SALON Caféen er åben kl. 13.30-17.00

På grund af begrænset plads anbefaler vi, at  du tilmelder dig her: tilmelding@antroposofiskkulturhus.dk eller telefonisk til Simone Simon på 26554461  Entré: 60 kr. / 80 kr. / 100 kr. betales ved indgangen, hvor eventuelle ledige pladser kan købes.

Beethoven i bevægelse – 251 års jubilæum

­­Eurytmiensemblet Metamorfose opfører nogle af Beethovens (1770-1827) mest elskede violinstykker: violinsonaterne nr. 5 i F-dur kaldet Forårssonaten, Heiligenstadt-testamente og Violinsonate nr. 6 i A-dur.

Eurytmikoncerten er et scenisk musikalsk og sprogligt portræt af Ludvig van Beethoven med fokus på få intensive år af hans liv omkring år 1800.

De voldsomme spændinger og udviklingen i hans musik og indre liv og sjæle-tilstand afspejler de dramatiske ydre samfundsomvæltninger, der fandt sted i Europa omkring århundredskiftet. Publikum får med øje og øre et kunstnerisk indblik i netop disse år, idet der kastes lys på denne korsvej i Beethovens liv.

Koncerten indeholder 2 violinsonater samt en klaversonatesats skrevet på samme tidspunkt som det berømte og hjerteskærende brev til hans to brødre, kaldet Heiligenstadt- testamentet (1802). 

Begge sonater udtrykker Beethovens særkende; skønne melodier, der er bærer af en enkel rytmisk idé, spontane udbrud og et rigt følelsesspektrum. Disse træk træder også frem i de formvalg, som Rudolf Steiner foretog, da han anlagde eurytmiformen til 3. satsen af sonate nr. 6, som Anette Nielsen, eurytmisten, der står for idé og regi har valgt at bruge ved koncerten.

Sonaterne er skrevet i begyndelsen af 1800-tallet på det tidspunkt, hvor Beethoven i sit berømte Heiligenstadt-testamente over for sine brødre røber, hvordan den tiltagende døvhed giver ham store problemer i hans sociale liv og for hans omdømme. Heiligenstadt-testamentet står således i centrum for koncerten omkranset af de to sonater.

Medvirkende

Helge Slaatto, violin

Violinist & kunstnerisk leder af Late Summer Festival.

I 25 år professor ved Musikhøjskolen I Münster, nu MGK København, – med koncerter og masterclasses i Europa og USA.

Flere års duosamarbejde med kontrabassisten Frank Reinecke – mere end 50 værker et blevet komponeret for de to (Preis der Deutchen Schallplattenkritik).

Helges sidste CD ’Nordic Songs and Romances’ med Anne Mette Stæhr blev anmelderrost med blandt andet 5 stjerner i Kristeligt Dagblad.

Sanne Andersen, pianist

Uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium af Tove Lønskov og Tom Ernst.

Fik i studietiden vækket interessen for ny dansk klavermusik, hvilket bl.a. resulterede i indspilningen af Ib Nørholms samlede klaverværker på ‘Kontrapunkt’, der blev til i et tæt samarbejde med komponisten i en periode på 7 år.

Deltaget flittigt ved festivaler med uropførelser af ny musik, OpenDays, Ny Musik i Birkerød, Barok og Moderne.

Har optrådt med sopran Trine Bastrup Møller med sange af Ib Nørholm, Carl Nielsen og Peter Heise Michala Petri, blokfløjte, i flere sammenhænge bl.a. med “3 årstidssatser for bl.f./pf.” skrevet af komponisten på bestilling.

Stilistisk bredt omfattende koncertsamarbejde med bratschist Anette Slaatto. Solokoncerter med Felix Mendelsohns klaverværk Lieder ohne Worte.

Har sideløbende været den pianistiske drivkraft ved eurytmiopførelser, senest som medlem af Eurytmiensemblet Metamorfose.

Anette Nielsen, eurytmist

Uddannet klassisk/moderne danser, London Studio Centre The Place, London Contemporary Dance School, England. Professionelt danser i New Now Dancers, Danmark.Uddannet scenekunstnerisk eurytmist fra Københavns EurytmiskoleMastergrad i ”Performing Art & Terapeutisk Eurytmi, England.

Medvirket i eurytmiske forestillinger som ”Ud af intet” i Bornholms Kunstmuseum/ Rundetårn. ”Requiem” på Kolding Hus, ”Hvad er den hvide mands drøm?”, ”Den Anden Opera”, ”Grundstein-Meditation / Ur-Weihenacht” og ”Michaels-Imagination” med opførelser i Danmark og Sverige

Solistisk eurytmiske opførelser af moderne kompositioner bl.a. Pergolato af komponist Axel Borup Jørgensen med blokfløjtenist Michala Petri. Eurytmia af komponist Mogens Christiansen og Echi di una Passacaglia” af komponist Bo Andersen med pianist Sanne Andersen på “Barok og Moderne” Ny Musik Festival i Birkerød. Eurytmi for teenagere til værk af komponist Anders Nordentoft på Nyt! Nyt Ny Musik Festival i samarbejde med pianist Christina Bjørkøe og komponist Mogens Christensen.

Medstifter og kunstnerisk leder af Eurytmiensemblet Metamorfose med bl.a. Chopin forestillingen ”Sange fra det inderste lag” i LiteraturHaus i København.

Jo Rink, sprogformer

Tekst på vej…

Del gerne denne begivenhed

Go to Top