AFLYST PGA CORONA
Med Hans Brodal og Lotte Juul Lauesen
Coronakrisen har afsløret ensidighederne i det frie marked. Vi står i et økonomisk kaos.
Hvad nu? Den danske stat har sendt milliarder af kroner ud i samfundet. Hvad er det for penge og hvor kommer de fra?
Vi lever i en pengekultur præget af markedsliberalisme, hvor den neoliberale ideologi har domineret: Drivkraften for al udvikling er menneskets egoisme. Den ligger til grund for økonomiske beslutninger. Profitinteresser kommer i første række. En holdning som i Coronakrisen og under genåbningen har ført ind på en bane, som leder mod en afgrund, lokalt og globalt. Det er stærke magtelementer vi møder når vi søger nye veje for fremtiden. Vi må derfor forstå hvilke kræfter vi har med at gøre. Hvad er det for ‘spilleregler’ der sætter rammerne? Effekten af Corona kan lede til en nyvurdering af de neoliberale normer.
Med krisen er nye holdninger af en helt anden karakter kommet til udtryk. Hjertevarme og omsorg, hjælpsomhed og opmærksomhed på andres behov, en offervilje fra de mennesker der sætter deres liv på spil for at hjælpe.
- Her finder vi frø fra fremtiden.
- Vi søger ikke færdige løsninger men en vej
- fra den nyliberale æra med konkurrence og udbytteinteresse som drivkraft
- til en ny æra som kræver intet mindre end en værdirevolution.
- En værdirevolution der bevæger os fra en profitorienteret til en livsorienteret civilisation.
Vi vil på disse to dage gå ind i og forsøge at forstå mekanismerne i det nyliberale økonomiske system, se hvilke lovmæssigheder, der ligger bag. Dernæst vil vi undersøge, hvor vi finder initiativer, der går i en anden retning. I en menneske- og livsorienteret retning, der handler om balance mellem at give og tage.
Vi vil belyse de økonomiske ‘spilleregler’ ud fra et historisk perspektiv og iagttage økonomiens tregrening i den nyliberale æra og i et fremtidsperspektiv.
Spørgsmål vi vil belyse og debattere, i dialog med deltagerne disse to dage:
- Hvordan kan vi genkende og genfinde tregreningen i dag, og hvordan kan det se ud i fremtiden?
- Hvad er det væsensartede i det, der sker i den nuværende krise?
- Genkender vi Lucifers og Ahrimans aftryk i det der sker lige nu?
- Kan vi få øje på åbninger der går i en menneskeværdig retning?
- Finder vi frø fra fremtiden?
- Hører vi Michaels kald fra fremtiden?
- Hvad kan jeg selv gøre?
- Andre spørgsmål der kan blive aktuelle
Fredag aften holder Hans Brodal oplæg om dette. Lørdag vil spørgsmålene blive bearbejdede i samtalegrupper, suppleret med eurytmi og dialogoplæg.
Fredag 23.10. kl.19.30
- Velkomst og lidt om intentionen bag disse to dage
- Oplæg ved Hans Brodal
- Kort samtale med opklarende spørgsmål
Lørdag 24.10. kl. 9.30 – 16.00
- Gruppesamtaler
- Eurytmi
- Oplæg
- 12.00 – 12.45 Frokost
- Eurytmi
- Oplæg
- Samtalegrupper
- Afrunding og fremblik
Tilmelding: 10.10.2020
Pris: 550.- / pens 500.-
inkl. frokost, te og kaffe
Arr. nr. 2020-802