Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag af John Halford

Frihed må forstås i forhold til menneskets væsen og hvad der kan kaldes for dets ’udviklingsparadoks’: det udvikles ud fra sig selv, men ikke ved sig selv eller af sig selv. Som med den individuelle evne til at gå oprejst, tale og tænke, dannes i menneskets sociale liv trangen til frihed og følelsen for lighed og broderlighed kun i omgang med andre.

Grundlaget for frihed etableres i den tidlige barndom ved efterligning og må socialt videreudvikles i skoleårene. Derfor betinges  individuel og social udvikling af hinanden i Steiners pædagogik som forudsætning for ’etisk individualisme’. Pædagogisk omskrevet: ’selvopdragelse’.

Frihedsdannelse udfordres  i vores tid af en individualisme, der gør krav på frihed udefra, og som undviger selvopdragelse, samt af en politisk styring, der udøver større og større kontrol over individet.

Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 100.-
Arr. Nr. 2022-108

 

John Halford. *1959. Uddannet steinerpædagog og  -lærer. Har arbejdet med specialundervisning på henholdsvis Nordskolen i Vejlby-Risskov og Rudolf Steiner-Skolen i Århus gennem sammenlagt 32 år, de sidste 5 år af dem med indføringskurser i antroposofi for lærere og forældre på sidstnævnte skole.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top