Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag af Charlotte Prang

Bogen Uddannelseskunst skrevet af Rudolf Steiner findes ikke. Alligevel siger han ved åbningen af den første steinerskole, at intentionen er at skabe en skole baseret på uddannelseskunst, som en kunstform.

Derfor starter vi med at undersøge Steiners kunstsyn og se hvordan det måske kan åbne for en anden tilgang til uddannelsesområdet. Derudfra prøver vi at undersøge om der i Steiners uddannelseskunst er et frihedspotentiale, og eventuelt for hvem, og hvad der skal til for at det kan folde sig ud.

Aftenen vil være en blanding af indlæg, samtale i små grupper og plenum, der forhåbentlig gør os en lille smule klogere på uddannelseskunst inden vi går hver til sit.

Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 100.-
Arr. Nr. 2022-101

Charlotte Prang. *1964. Uddannet maler fra Goetheanistisk Studiefællesskab hos Lasse Legind. Grundlægger af virksomheden playscapes denmark, der arbejder med udvikling af mennesker, virksomheder og produkter ud fra en kunstnerisk tilgang. Master i kunsthistorie fra Aarhus Universitet med speciale i en gentænkning af Steiners kunstsyn udmøntet i en læreplan for design og arkitektur på Steiner HF i Aarhus. Charlotte er ansat på Steiner HF i Aarhus og forbereder et ph.d.-projekt i samarbejde med Alanus University of Art and Social Sciences om uddannelseskunst.

 

Del gerne denne begivenhed

Go to Top