Indlæser Begivenheder

Foredrag af Jesper P. Schou

Med basis i Rudolf Steiners antroposofi vil der kastes lys på uddrag af Irans og det iranske/persiske folks historie og især de religioner og kulturer der er udgået fra eller strømmet gennem området: Ur-iranernes eksistenskamp mod turanerne som skildret dels i Zarathustras Avesta, dels som urfjern erindring i Firdawsis Kongebog, solguden Ahura Mazdaos bud om at dyrke jorden for ved solens hjælp at fravriste liv fra jorden, fra mørkets magt, Ahriman. Mithras-dyrkelsen. Det senere Persien under Kyros den Store, Dareios og Xerxes, som nær havde løbet Grækenland over ende.

Genoplivningen af zarathustrianismen under Sassanide-riget, hvor også manikæismen opstod, og hvor den nestorianske kristendom fandt et centrum i Gondishapur. Islam kommer til og fejer mere eller mindre alt tidligere væk. Senere hærger mongolerne. Tyrkisk-turkmenske folkeslag følger efter. Op mod vores tid kommer så oliens forbandelse.

Undervejs vil der blive vist billeder foredragsholderen har taget på sine rejser gennem Iran.

Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 85.- / 65.-
Arr. nr. 2020-505

Del gerne denne begivenhed

Go to Top