Introduktion til maleren Aleksei Jawlensky
Udstilling på Louisiana d. 31. januar – d. 1. juni 2025
Foredrag ved Jeppe Flummer.
Aleksei Jawlensky er måske mindre kendt end sine samtidige Kandinsky, Klee, Feininger m.fl. men han var en del af disse “Blaue Vier…”. Han gik dog sine egne veje i feltet af banebrydende malere, der udviklede det moderne, abstrakte maleri. Det individuelle, -den egne søgen og forsøgen, præger en kunstnerbiografi, der stod midt i tidens store opbrydninger, og i den grad var helliget det kunstneriske udtryk, ja, netop denne “søgen sig selv” og det dybeste i naturen, farven, i formen, i mennesket.
“ Det menneskelige ansigt” var Jawlensky´s livslange tema. Jawlenskys værk afspejler et fundamentalt og et almenmenneskeligt eksistensspørgsmål. Hvorledes ser og oplever vi det sublime i det skønne? Hans værk skabes i omgivelser og i en tid præget af krig, revolution, moralsk og æstetisk forfald. Men netop her blev også nye spiredygtige kim sået.
Torsdag den 10. april kl 19:30: Rathsacksvej 30, 1862 Frederiksberg
Entre 60/80/100 kr
Jeppe Flummer. Tidligere lærer i historie, kunst m.v. ved Steinerskolen i Århus. Har varetaget sekretariatsopgaver og repræsenteret Steinerskolerne. Arbejder nu som seniormedarbejder, og som fri foredragsholder.