Indlæser Begivenheder

– seks aftner i København fra oktober til januar

Vestlig meditation tager udgangspunkt i det almindelige hverdagsliv og hjælper med at åbne for en bevidst kontakt til mere subtile lag af erfaringen. Meningen er, at man gradvist øver sig i at opleve dybere resonansmuligheder mellem omverdenen og den indre erfaring.

Kurset vil introducere tre grundlæggende praksisformer:

  1. Meditations- og koncentrationsøvelser, som tager udgangspunkt i sprog eller billeder
  2. Metodiske sanseiagttagelser af naturfænomener eller kunstværker med efterfølgende fordybelse i erfaringen
  3. Undersøgende dialogarbejde, hvor man skifter roller mellem at undersøge egne erfaringer og være aktivt lyttende til den anden

Kursusholderne er Tomas Johansen (læge) og Henrik Sørensen (seminarielærer), der har mange års erfaringer med meditation og fordybelse bag sig.

Hvis du er interesseret så mødes vi seks tirsdage fra kl. 17-20.15 på Byens Steinerskole i København (Otto Busses Vej 47, 2450 København SV). Det sker på følgende datoer: 25. oktober, 8. november, 22. november, 6. december, 10. januar, 24. januar. Prisen for hele kurset er 1200 kr – inklusiv kaffe og te.

Skriv til hensoerensen@hotmail.com eller brug kontaktformularen på hjemmesiden  www.vestligmeditation.dk , hvis du er interesseret i at deltage. Du er også velkommen til at stille spørgsmål til kurset.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top