Vær Dig!
Dyk ned i din biografi
og mød dig selv
Vores biografi, eller livshistorie formes i høj grad af de valg vi træffer og af de handlinger vi udfører. Den er et aftryk af vores personlighed. På den måde rummer enhver biografi eller livshistorie en intelligens eller en erfaring, som kan bringe os i kontakt med vores ledemotiv eller de forseglede ordrer, vi hver især har med os ind i livet. I kontakt med det vi normalt ikke ser, fordi vi står midt i det.
På kurset vil vi blive bekendt med forskellige biografiske principper og rytmer, samt dykke ned i væsentlige oplevelser og erfaringer fra vores livsløb. De glædesfyldte, såvel som de smertefulde oplevelser og udfordringer, som har sat spor.
Kriser i livet kan ses som vendepunkter/vejskilte, som kan antyde nye veje, nye muligheder for udvikling.
Ifølge den antroposofiske biografiforståelse, står de forskellige syvårsperioder under ledelse af hver deres planetkraft. De biografiske udviklingstrin kan opfattes som noget der foregår på et bagtæppe af disse planetkræfter. Vores biografi udspiller sig, så at sige, i forskellige rum der bliver åbnet og næret af disse kræfter.
Yderligere, forbindes, i den antroposofiske menneskeforståelse, de 7 chakraer med disse planetkræfter og med vores biografiske udvikling.
På kurset arbejder vi med at nærme os disse kræfter og livsperioder bevidst igennem fordybelsesøvelser, bevægelsesøvelser og et bevidst fokus på den egne biografi.
Udover at skabe øget egenindsigt og selverkendelse giver kurset et løft til det professionelle arbejde med mennesker. Den øgede indsigt i de biografiske principper og rytmer giver en dyb (og selvoplevet) forståelse af de livsepoker og biografiske rum som andre mennesker befinder sig i.
Kursusforløbet strækker sig over syv måneder, fordelt på syv gange.
Målgruppe: Kurset henvender sig til alle interesserede, der har lyst til at kigge dybere på sig selv og kræver ingen forkundskaber.
Undervisere:
Per Quistgaard, cand. Psyk., autoriseret psykolog. Har gennemført biografikurser i Tyskland, England og Danmark.
Rolf Kjær, Helseeurytmist med erfaring fra bl.a. to tyske sygehuse, arbejdet med handicappede, samt fra egen praksis.
Datoer: To tirsdage den 16/4 0g 14/5, samt fem fredage den 14/6, 16/8, 27/9, 25/10 og 22/11
Tid: 14:30 til 18:00
Sted: Terapisalen, Helsecenter Marjatta, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje
Form: Vekslen mellem oplæg og konkrete øvelser.
Pris: 6100,- for hele forløbet inkl. Kaffe og the i pauser.
Beløbet kan gerne betales i rater over de 7 måneder
Tilmelding på: biografi.dyk@gmail.com