Invitation til Mikaelsfest
Arrangeret af Antroposofisk Selskab Danmark.
Lørdag 23-09-2023 kl. 14:00-19:00.
“Det ville kræve meget mod af menneskene at standse alle deres diskussioner med hensyn til sociale forhold og lignende og i stedet for at gøre noget, som igen binder himlen til jorden, som igen binder de fysiske forhold til de åndelige”. (R. Steiner, GA 224).
Siden oktober 2022 har en nystiftet gruppe mødtes regelmæssigt på Audonicon for at fordybe sig i Michaels-impulsen og forberede en Michaelsfest til efteråret 2023. Vi har mødtes omkring digtarbejde, improviserende fællessang, kunstbetragtning og individuelle oplæg, og som en rød tråd har vi læst og fordybet os i foredragene om intelligensens metamorfoser (GA 296) og om at skabe en Michaelsfest ud fra det åndelige (GA 224).
Efterhånden er der opstået idéer til, hvordan vi konkret kunne lave en Michaelsfest, der på én gang kan virke som en fornyelse af denne årstidsfest og samtidig danne grundlag for en ny tradition for årene fremover. I år tegner der sig et billede af en fest, hvor det overordnede tema er sproget, og hvor alle deltagere kommer til at være aktivt medskabende gennem fælles kunstnerisk arbejde.
Vi forestiller os, at arbejdet vil gå videre herefter, og at gruppen hvert år grundlægges på ny ud fra hvem, der kunne tænke sig at være med til at forme Michaelsfesten for det kommende år.
På denne baggrund inviterer vi nu alle interesserede til
Mikaelsfest på Audonicon lørdag 23/09 kl. 14:00-19:00
Programmet for dagen er følgende:
14:00: Velkomst v. Martin Reiter
• 14:05: Musik v. Marianne Eising
• 14:15: Improviserende fællessang v.Martin Reiter
• 15:00: Kaffepause
• 15:30: Digt–arbejde/Eurytmi v. Dorthe Rosendahl/Anette Fredslund
• 16:30: Pause
• 16:45: Improviseret foredrag v. Niels Henrik Nielsen
• 17:30: Pause, spisning, kaffe og kage
• 18:30–19:00: Afslutning v. Michaelsgruppen
Deltagelse koster 100 kr., som betales på dagen – enten kontant eller med MobilePay.
Af hensyn til planlægningen af mad og drikke vil vi værdsætte, at man tilmelder sig på forhånd.
Dette kan ske ved at sende en mail til m.blume@mail.dk