Indlæser Begivenheder

Velkommen til Michaelsfest i huset på Rathsacksvej 30
Årstidernes højdepunkter bør fejres. Vi byder hermed ind til Michaelsfest med oplæg af Ove Frankel og et musikprogram opført af Maria, Anna og Giuly Johannsen. Vi byder også på hyldebærsaft og blommekage i pausen.
I Michaelsk åndsarbejde skal verden opfattes som tre-hed, ikke som to-hed som f. eks. at mennesket består af legeme og sjæl, eller som modsætningen mellem godt og ondt, eller modsætningen mellem det jordiske og det guddommelige.
Mennesket er trefoldigt: Legeme, Sjæl og Ånd, som ‘Det luciferiske’, ‘Det ahrimanske’ og – kilet ind imellem dem: Kristus-impulsen. (Hovedet, Kroppen og Hjertet). I sit oplæg vil Ove Frankel forsøge at vise, hvordan det kommer til udtryk i kunsten og i ugeversene, især uge 26 Michaelsstemning. I et musikalsk Michaelsprogram kan man høre uddrag fra Gustav Mahlers Rückert-lieder, Saint Säens cellokoncert, Tchaikovskys Meditation for violin, m.m.

PROGRAM
15.00 – 16.10:
Vignet: J. S. Bach solo cello
Oplæg om menneskets tre-hed set i lyset af billedkunsten & Rudolf Steiners ugevers Michaelsstemning v/ Ove Frankel
Vignet: J. S. Bach solo violin
16.10 – 16.30:
Hyldebærsaft, blommekage, kaffe & te
16.30 – 17.15:
Et musikalsk Michaelsprogram Sange af Gustav Mahler med tekst af Friedrich Rückert Musik af G.F. Händel, W.A. Mozart, P. Tchaikovsky & C. Saint Säens

MEDVIRKENDE: Ove Frankel, oplæg
Anna Johannsen, cello & piano Giuly Johannsen, violin & piano Maria Johannsen, sang & piano
Ove Frankel, kunstformidler med mange års erfaring i kunstformidling og foredragsvirksomhed. www.udviklingskunst.dk
Maria Johannsen, koncertsanger, elev af sangpædagog Jytte Carl (Berty Jenny’s sangmetode ”Den legemsfrie Tone”). Maria har dannet Trioen Corde di Gioia (Glædens strenge) sammen med sine døtre Anna og Giuly. Anna Johannsen, cello, studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Ingemar Brantelid. Giuly Johannsen, violin, gymnasieelev. Giuly er elev hos violinisten Frederik Øland, Trioen er meget aktiv og har optrådt med koncerter i Danmark, England, Tyskland, Italien og Rusland. www.mariajohannsen.com
Hjerteligst arbejdsgruppen Maria Johannsen, Jane Schwarz.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top