v/Morten Schmidt
‘Kuplen’, som vi kender den i arkitekturen, har lige siden oldtiden været anvendt, ikke alene som et statisk, stabilt konstruktionsprincip, men har derudover haft langt flere niveauer af betydning. Morten Schmidt vil i sit oplæg finde paralleller til den universelle forståelse af kuplen, buen eller himmelrummet, herunder sammenhængen med menneskets opbygning. Samtidig vil han med udgangspunkt i kendte bygningsværker som Pantheon og de storslåede, religiøse rum, gennemgå Rudolf Steiners første Goetheanum og derigennem se sammenhængen med det kosmiske.
Behovet for spirituelle rum i vores byer har fået en ny renæssance, der blomstrer en undergrund af initiativer til en nytolkning af de religiøse rum. Morten Schmidt vil sluttelig introducere et af disse initiativer – den nye kuppel i Aarhus ved AROS, ‘Next Level’, af den amerikanske lyskunstner James Turell, hvor et såkaldt ‘Sky Space’ vil danne rammen om oplevelsen af fænomenet ‘farve’, og hvorledes dette er tolket igennem Newtons såvel som Goethes farvelære.
Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl.19.30
Pris: 85.- / 65.-
Arr. nr. 2019-102
Morten Schmidt. *1956. Medindehaver af
Schmidt, Hammer & Lassen Architects
Udvalgte projekter: Kulturhuset i Nuuk, ‘Katuaq’, Växjö Hovedbibliotek, Fregatten Jylland Museum, Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant), Aros Kunstmuseum, Halifax Central Library, Christchurch Central Library, New Zealand, Victoria State Library, Australien, Shanghai East Library, DOKK1, Aarhus, City of Westminster College, Aberdeen University Library.