v/ Jørn Bendixen
”Musik er liv, som dette uudslukkeligt”. Sådan skriver Carl Nielsen i sin korte og rammende beskrivelse af musik. At beskrive musik er en næsten umulig opgave, da den er uhåndgribelig og flygtig og samtidig en nærværende og skabende kraft.
Vi vil prøve at se på musikken som væsen og som et væsentligt element i barnets opvækst og udvikling. Denne kerne i musikken retter vi ikke så ofte vores opmærksomhed og taknemmelighed imod, da musikken ofte er en selvfølgelig del af hverdagen, til underholdning og bevidstløst konsum.
Men musikken har en virkning, hvad enten vi lytter til den bevidst eller ej, den rummer en skaberkraft, vi ikke møder andre steder, den kan opbygge, hele, forløse og helbrede.
Vi vil prøve at nærme os nogle af de hemmeligheder, der skjuler sig i musikken og som i hverdagen kan være os en trofast følgesvend i både det store og små.
Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 100.-
Arr. Nr. 2021-109
Jørn Bendixen. *1953. Blev som 16-årig optaget på Det Jyske Musikkonservatorium med cello som hovedfag, med bl.a. Hans Erik Deckert som lærer. Studieophold på Ala- nus Højskolen i Bonn. Udover cellostudiet uddannelse på konservatoriets sanglinje.