Indlæser Begivenheder
  • Sonate i C-dur op 102 nr. 
  • Sonate i D-dur op 102 nr. 2

Ulla Erml, klaver
Jørn Bendixen, cello
Introduktion ved Hans Erik Deckert

OBS! Alle tre koncerter Strandvejen 102, 8000 C (salen).

Ludwig van Beethovens fem sonater for klaver og cello repræsenterer på forbilledlig vis mesterens tre skabelsesfaser.

Sonaterne i F-dur op 5 nr. 1 og i G-mol op 5 nr. 2, begge fra 1796 relaterer begge til den tidlige kammermusik op til året 1800.

Sonaten i A-dur op 69, repræsenterer Beethovens mellemste kompositionsfase, den blev til i 1807/8 samtidig med 6. og 7. symfoni.

Sonaterne i C-dur op 102 nr. 1 og i D-dur op 102 nr. 2 , begge fra 1815, afrunder denne perlerække i duolitteraturen for klaver og cello.

De repræsenterer Beethovens ’sene’ kompositionsfase, hans hørelidelse havde i mellemtiden udviklet sig til total døvhed. På denne baggrund kan disse to sonater ses som bevægende dokumenter fra de talrige sene værkers ufattelige mesterskab.

Tilmelding: Ingen
Pris pr. aften: 85.-/ 65.-
Samlet pris alle 3 koncerter 225.- / 150.-
Arr. Nr. 2020-305

Jørn Bendixen. *1953. Blev som 16-årig optaget på Det Jyske Musikkonservatorium med cello som hovedfag, med bl.a. Hans Erik Deckert som lærer. Studieophold på Ala- nus Højskolen i Bonn. Udover cellostudiet uddannelse på konservatoriets sanglinje.

 

Ulla Erml. *1946. Uddannet som pianist på Det Jyske Musikkonservatorium. Videregående studier på Janacek Akademiet i Brno samt hos Guido Agosti i Rom og den legendariske russiske pianist Tatiana Nikolayeva i Tours. Har i en årrække været tilknyttet Aarhus og Aalborg Universitets musikinstitutter samt Nordjysk Musikkonservatorium som klaverlærer. Klaverlærer ved Århus Musikskole.

 

Hans Erik Deckert. *1927. Cellist, forfatter, underviser med master classes over store dele af Europa, i Mellemøsten og i Japan.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top