Foredrag ved Jesper Schou

Torsdag den 24. feb. kl. 19.30-21.30

Om ædelstene og deres egenskaber. Gralsborgen er jo i høj grad bygget på og af ædelstene. Wolfram nævner det i rigt mål, men uddyber det ikke. Den lidt senere Albrecht von Scharfenberg laver omkring 1280 en kraftigt udbygget prosagendigtning – og han har i mellemtiden ædelstenslæren fra Albertus Magnus til sin rådighed – og her får vi nærmest et forarbejde for Rudolf Steiners redegørelser fra omkring 1906 om sammenhængen mellem ædelstene og sanserne. I sammenhæng med dette kunne jeg også tænke mig at komme ind på Wolframs Titurel, et fragment skrevet kort før Wolframs død, hvori han beskriver noget af Titurels forhistorie og hans opbygning af gralsborgen, men især beskriver han heri meget lyrisk kærlighedshistorien mellem Sigune og Schionatulander, som Rudolf Steiner jo nævner som reinkarnationer af Aleksander den Store og Aristoteles. Denne lyriske historie af Wolfram har så Albrecht von Scharfenberg – noget mindre lyrisk, men bestemt kunstnerisk og anstændigt – udbygget og udarbejdet, så vi får mere konkrete oplysninger end Wolframs sarte antydninger.

Parzivals mange kampe og hans gode ven, Gawans kampe og eventyr må vi gå let hen over, forholdet til troldmanden Klinschor ligeså, men Kundris forbandelse af Parzival skal vi naturligvis høre om, og Langfredagssamtalen med Trevrizent og Parzivals sidste kamp mod hans halvbroder Feirefiz, hans eneste ligemand, skal naturligvis også med ligesom også det forløsende, medlidende spørgsmål til den lidende Kong Anfortas, før Parzival kan blive gralskonge.