Foredrag ved Lisbet og Hans Jørn Kolmos.
Vi er i en verden omgivet af bakterier, alene i vores tarm og på vores ydre overflader er der flere
bakterier end celler i vores egen krop. Enkelte af dem er sygdomsfremkaldende, men de fleste er
helt harmløse. Den rigtige sammensætning af disse ’gode bakterier’ er afgørende for, at vi kan
holde os sunde. Omvendt kan forstyrrelser i sammensætningen give anledning til adskillige
sygdomme, lige fra sukkersyge og åreforkalkning til depressioner. De sygdomsfremkaldende ’dårlige
bakterier’ bliver ofte behandlet med antibiotika. Det skaber problemer med antibiotikaresistens, hvis
forbruget bliver for stort.
I vores foredrag vil vi komme ind på, hvordan vi bevarer en sund sammensætning af ’gode
bakterier’, og hvordan vi forebygger resistensudvikling blandt de sygdomsfremkaldende ved at være
tilbageholdende med antibiotika.
Foredragsholdere: Lisbet og Hans Jørn Kolmos
Lisbet Kolmos er læge og tilknyttet Helsecenter Marjatta.
Hans Jørn Kolmos er læge, professor SDU.
Dato og tid: Onsdag den 6. september 2023, kl. 19.30
Sted: Overbygningen på Rudolf Steiner-Skolen i Odense
Pris: 85 kr./70 kr.
Arrangør: Antroposofisk Selskab, Odensegruppen.
Denne begivenhed er allerede afholdt.