PINSEKURSUS – DEN GUDDOMMELIGE ILD I JOHANNESEVANGELIET – KRISTI 7 HELBREDELSER
I Kristi 7 helbredelser i johannes-evangeliet viser gudemennesket, hvordan hans guddommelige kraft helbreder mennesket fysisk, sjæleligt og åndeligt. Med disse helbredelser overvinder Kristus fremmedgørelsen (den såkaldte synd) i mennesket – kort sagt er der tale om en total heling af mennesket. De 7 helbredelser, der starter med brylluppet i Kana og slutter med opvækkelsen af Lazarus, er ikke kun forbeholdt enkelte mennesker og menneskegrupper. de er et udtryk for kærlighedsintensiteten i Kristi guddommelige kraft og omfatter menneskeheden, naturen, Moder Jord, ja hele vort solsystem. Til de 7 helbredelser knytter Kristus 7 mantriske JEG ER ord, der er forbundet med helingsprocessen samt de 7 chakras. For virkelig at forstå radikaliteten i Kristi 7 helbredelser læser vi beretningerne i johannesevangeliet, gennemgår dem i detaljer og mediterer på Kristi JEG ER ord, hvis dybde vi nu mærker og erkender. Der perspektiveres til Via Dolorosa, Kristi lidelsesvej, hvor han på dramatisk vis på historiens skueplads indstifter den vej, mennesket må gå for at blive karmafrit og gennemtrængt af selvets ild. Mysteriedybet og genialiteten i johannesevangeliet går op for os, og vi mærker, hvordan evangeliet er en guddommelig kraftkilde, der heler os og forvandler vort astrallegeme til åndsselv.
Kurset veksler mellem foredrag, meditation, samtale og gruppearbejde
Kursusleder: magister og psykospirituel terapeut Jørgen Braren Lauritzen
Weekendkursus den 7. – 8. juni kl. 9 – 16. Tilmelding senest 30. maj
Sted: Antroposofisk KulturHus Rathsacksvej 30 Frederiksberg
Pris: 1200 kr, beløbet kan betales via mobilepay: 25549578 eller kontonummer: 5375 0000333730
Husk tilmelding til Simone.simon2@gmail.com