Indlæser Begivenheder

Workshop med Ingelise Jensen

Med dette citat af Inger Christensen indbydes til eurytmiworkshop omkring poesi og poesien som mulig erkendelsesform.

Den eurytmiske kunst er defineret som ‘synlig tale’ (og ‘synlig sang’) gennem vores skikkelse. Med elementære eurytmiske øvelser vil vi prøve at åbne for en forståelse af sammenhængen mellem sprog og bevægelse. Opmærksomheden vil især rette sig mod de rytmiske kvaliteter i det poetiske sprog.

Når mennesket udtrykker sig sprogligt, er det også verden der udtrykker sig. Det sker når ord og fænomen smelter sammen – når sprog og virkelighed følges ad. Dermed opstår muligheden for at betragte poesien som erkendelsesform. Dette vil vi undersøge og uddybe under oplæg og samtale.

Der forventes ingen eurytmiske forudsætninger.

Program:

  • 10.00 – 10.30: Oplæg og samtale
  • 10.30 – 11.45: Eurytmi
  • 11.45 – 12.30: Frokostpause (medbragt mad)
  • 12.30 – 13.45: Eurytmi
  • 13.45 – 14.15: Oplæg og samtale
  • 14.15 – 14.30: Kaffepause
  • 14.30 – 15.30: Eurytmi
  • 15.30 – 16.00: Afsluttende samtale


Tilmelding: 01.03.2019
Tidspunkt: kl.10.00 -16.00
Pris:  350.-
Arr. nr. 2019-302

Ingelise Jensen. *1946. Uddannet bibliotekar. Studier i litteraturvidenskab ved Kbh.s Universitet. Uddannet eurytmist i Berlin. Underviser ved forskellige antroposofiske uddannelsesinstitutioner. Har været tilknyttet eurytmiuddannelsen i Aarhus og Eurytmiensemblet Ildfuglen. Eurytmilærer ved skolerne i Aalborg  og Hjørring samt div. børnehaver.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top