Indlæser Begivenheder

Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse. Den moderne vej til selvrealisering

Foredrag af Jørgen Braren Luritzen

På historiens skueplads indstifter den karmafri Jesus Kristus på dramatisk vis i påsken vejen til selvrealisering – vejen til aflæggelse af vor negative karma og virkeliggørelse af vor højere bevidsthed. Jesus Kristus – den nye Adam – går vejen som repræsentant for menneskeheden. Han viser os, hvordan vi kan håndtere vor lidelse, emotioner, fobier, sygdom og død – hvordan vi kan bære ’vort kors’.

Han viser os, hvordan vi kan forvandle os til flammende, herliggjort opstandelseslegeme. Hvordan vi kan åbne os for Ham og vor højere bevidsthed og erfare salighed, styrke og glæde. Som indre, stabiliserende ild er han med os som ’Kristus i mig’, der konsoliderer og healer vor jegbevidsthed og hele psyke.

At udligne karma og realisere højere bevidsthed består for os mennesker i at udvikle den rette bevidsthed over for disse klassiske prøvelser, at gå den vej, at opleve den række arketypiske oplevelser, som den ’syndfri’ Kristus Jesus gik igennem på sin passionsvej, død og opstandelse.

Vi vil derfor bevidstgøre og fordybe os i Kristi 7 arketypiske oplevelser: Fodvaskningen – piskningen – tornekroningen – Kristus, der bærer sit kors – korsfæstelsen – gravlæggelsen – opstandelsen.

Der perspektiveres til Buddhas Benarestale.

Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 100.-
Arr. Nr. 2022-110

 

Jørgen Braren Lauritzen: magister, forfatter og psykospirituel terapeut.

Del gerne denne begivenhed

Go to Top