Kunst- og samtalesalon med Anders Høier efterfulgt af musik komponeret af Greven af Saint-Germain
Lørdag d. 11. februar kl. 14.00 – 16.00
Entré: 60/80/100 kr. efter eget valg
Salon Caféen er åben 13:30-17:00
Den esoteriske kristendom forberedes længe før Golgatamysteriets tid og får senere en betydningsfuld impuls igennem åndsskikkelsen Christian Rosenkreutz i middelalderen. Greven af Saint-Germain er den mest kendte inkarnation af Christian Rosenkreutz!
Der er bevaret talrige kilder, der beskriver hans arbejde med at udvikle kulturfornyende impulser i kunst, videnskab og religion, bl.a. i medicinen, teknikken, kemi/alkymi og musik, idet han var en fremragende violinist og komponist. Samtidig havde han usædvanligt store sprogkendskaber, og foretog mange rejser i og uden for Europa.
Ved at fordybe os i hans virke får vi et billede af, hvordan mestrene inspirerer og hjælper åndslivet som store kendere af naturens hemmeligheder og åndens verden!
I det antroposofiske lever rosenkreutzerimpulsen; således er rosenkreutzerordene indvævet i Julestævnets grundstensvers, og Rudolf Steiner betoner at ”Rosenkreutzerantroposofi er for hele menneskehedskulturen…”