Indlæser Begivenheder

Europapremiere på værker af van der Pals og Johannsen
Sted: Børsen
Dato 16.08.2023 kl 20:00
Der er henrivende og hidtil gemte operaskatte på programmet i Børssalen, når cellist Tobias van der Pals genopliver værker af sin oldefars bror og tip-tip-oldefar; de indflydelsesrige, men stort set ukendte komponister Leopold van der Pals og Julius Johannsen.
Nyd blandt andet europapremieren på Leopold van der Pals’ cellosonate nummer 1, Opus 5A, og kom tæt på to betydningsfulde skikkelser i udviklingen af den russiske og europæiske klassiske musik. Københavnskfødte Julius Johannsen (f. 1826) var hovedlærer i komposition og i en periode rektor på musikkonservatoriet i Skt. Petersborg, og han opmuntrede sit barnebarn Leopold van der Pals (f. 1884) til at komponere.

Efter en særdeles produktiv karriere efterlod van der Pals sig blandt andet ni musikdramatiske værker samt førnævnte cellosonate. Det var imidlertid først sidste år, at cellosonaten blev opført for et publikum – af komponistens oldenevø under en anmelderrost urpremiere i Carnegie Hall i New York.
På Copenhagen Opera Festival vil Tobias van der Pals sammen med pianist Pål Eide tage os hele vejen rundt om sine mesterlige slægtninge. Oplev slutscenen fra van der Pals’ opera ‘Hero & Leander’, fremført af sopran Dénise Beck, smukke toner fra komponisternes venner og kolleger Rachmaninov og Tjajkovskij samt originale nodeark udlånt og udstillet til lejligheden af Den Sorte Diamant.
2 timer med pause
ENTRÉ
Normal: 130-230 kroner
Koncerten bliver optaget til DR P2.

HOLDET BAG
Cellist: Tobias van der Pals
Sopran: Dénise Beck
Pianist: Pål Eide

SAMARBEJDER
Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Opera Festival.

Vi skal spille den Europæiske uropførelse af Leopold van der Pals cellosonate nr 1. Udover det skal vi spille slutscenen fra Leopolds opera “Hero und Leander”, som han komponerede i i Dornach 1942, midt under Anden Verdenskrig (opførelsen er den første officielle opførelse fra noget af van der Pals 8 operaer), hans sange ”Asali” til tekster af J. P. Jakobsen, og den første opførelse af 6 sange fra Julius Johannsen (dansk komponist som studerede hos Mendelssohn og var lærer til Rimsky Korsakov, og var Leopolds morfar).
Og så skal vi spille musik fra komponister Leopold van i kontakt med: Tjajkovskij og Rachmaninoff.
Det blir en helt unik koncert, som også skal indspilles live af DR P2.
Det originale nodemateriale skal udstilles ved koncerten.

 

Del gerne denne begivenhed

Go to Top