Foredrag af Jesper P. Schou
Perseren Manes (ca. 218-276), som var med, da Shapur I grundlagde Gondishapur, indstiftede en religion, manikæismen, som forsøgte at forene alle tidens religioner i sig.
Han kom langt omkring og var helt sikkert i både Kina og Ægypten og formentlig også flere steder i Europa. I det fjerde og femte århundrede var manikæismen verdens største religion. Den havde en meget stærk dualisme mellem lys og mørke og mellem det gode og det onde, men der var ingen dualisme mellem ånd og materie.
Manes så solvæsenet Kristus nærme sig Jorden i skikkelse af bl.a. Ahura Mazdao, i Osiris, i Apollon og til sidst i mennesket Jesus Kristus.
Ifølge Rudolf Steiner bevægede der sig ud af dette fra Østen hen over Nordafrika og op over Vesteuropa en højt spirituel og dybt esoterisk impuls. Den genfinder vi i Wolfram af Eschenbachs epos om Parzival og Den Hellige Gral, hvor den manikæiske impuls i forvandlet form lever videre. Vi vil følge Manes’ individualitet og hans impuls.
Tilmelding: Ingen
Tidspunkt: kl. 19.30
Pris: 85.-/ 65.-
Arr. Nr. 2020-304